Der er ofte mange spørgsmål, når man beskæftiger sig med lejeret. Dette skyldes, at der er mange lejeretlige regler samtidig med, at de er vanskelige at finde rundt i. På denne side kan du finde svar på nogle af de oftest stillede spørgsmål vedrørende lejeretten.
Hvis du ønsker at fremleje en del af dit lejemål, er du som lejer pligtig til at oplyse os om dette, samt fremsende en kopi af en underskrevet fremlejekontrakt inden fremlejeperiodens begyndelse. Har du ikke oplyst os om, at du har fremlejet en del af lejemålet eller fremsendt en kopi af en underskrevet fremlejekontrakt, kan dette påberåbes som en grund for ophævelse af lejeaftalen. Helt fremleje – Du har som lejer ret til at fremleje hele lejemålet i indtil 2 år. Du skal dog have en saglig grund, dvs. at fremlejen skyldes sygdom, forretningsrejse, studieophold mm. Der findes i lejeloven en række regler i forhold til fremleje af hele lejemålet, det er derfor vigtigt, at du som lejer kontakter os inden.
Har du en underskrevet e-mail aftale med os, kan du sende opsigelsen per mail. Alternativt skal du sende en skriftlig opsigelse med posten. Opsigelsen sendes til Jespersen Ejendomme, Dalgårdsvej 14, 8220 Brabrand. Såfremt der er flere juridiske lejere skal alle underskrive opsigelsen. Medmindre andet er aftalt og anført i lejekontraktens § 11, kan du opsige dit lejemål med 3 måneders varsel til den første hverdag i en måned, der ikke er dagen før en helligdag. Såfremt du ønsker at få genudlejet dit lejemål inden opsigelsesvarslets udløb, skal du skrive det i opsigelsen. Du skal angive hvilken dato du fraflytter (den dato du kan være ude af lejemålet), således at vi kan planlægge besigtigelsen og genudleje lejemålet derefter. Du skal være opmærksom på, at opsigelsen gælder fra den dato vi modtager den og ikke fra den dato du afsender den.
Ønsker du at anvende din forudbetalte husleje i opsigelsesperioden og har indbetalt 3 måneders forudbetalt husleje, skal dette fremgå af opsigelsen, som så skal være os i hænde senest den 20. i opsigelsesmåneden, således at NETS opkrævninger kan ændres rettidigt. Det er ikke muligt at tilbageføre/ændre NETS opkrævninger efterfølgende. Har du 1 eller 2 måneders forudbetalt husleje kan disse også anvendes. Her vil det være tilstrækkeligt hvis det fremgår af opsigelsen.
1) Den ene lejer fraflytter lejemålet, men er fortsat juridisk lejer og hæfter derfor stadig for lejemålet 2) Lejemålet opsiges
Andre ændringer i det lejede, herunder blandt andet forbedringer må ligeledes kun finde sted efter forudgående skriftlig aftale med os. Såfremt du får tilladelse til at foretage ændringer / forbedringer i det lejede, vil dette som udgangspunkt kræve reetablering ved fraflytning, medmindre den nye lejer ønsker at overtage det.
Vi modtager først vand- og varmeregningerne for de forskellige ejendomme i slutningen af januar eller i starten af februar. Når de er modtaget skal alle aconto indbetalinger, samt udgifter indberettes. Derefter tager det selskabet minimum en måned at sende de færdige regnskaber til os. Vi modtager således først regnskaberne i marts, hvor vi efterfølgende skal tjekke dem alle igennem for eventuelle fejl/mangler. Dette indebærer, at vi først kan sende vand- og varmeregnskaberne ud i april måned. Opgørelsen afregnes således via PBS den 1. maj. Aarhus – Vand- og varmeregnskabsåret begynder den 1. juli og slutter den 30. juni. Vi modtager først vand- og varmeregningerne for de forskellige ejendomme i slutningen af juli eller i starten af august. Når de er modtaget skal alle aconto indbetalinger, samt udgifter indberettes. Derefter tager det selskabet minimum en måned at sende de færdige regnskaber til os. Vi modtager således først regnskaberne i september, hvor vi efterfølgende skal tjekke dem alle igennem for eventuelle fejl/mangler. Dette indebærer, at vi først kan sende vand- og varmeregnskaberne ud i oktober måned. Opgørelsen afregnes således via PBS den 1. november.
1) Aflever indbetalingskortet til din bank. På indbetalingskortet finder banken de nødvendige oplysninger, som de skal bruge til automatisk tilmelding til Betalingsservice. 2) Log ind på din netbank og opret en betalingsaftale via Betalingsservice (under kategorien faste betalinger / betalinger). Efterfølgende skal du indtaste tre oplysninger, herunder PBS-nummer, debitorgruppe, samt kundenummer – disse oplysninger finder du på indbetalingskortet nederst i venstre hjørne. Uanset om du går i banken eller selv opretter aftalen digitalt, skal du fortsat betale husleje manuelt, indtil opkrævningen fremgår af betalingsoversigten i Betalingsservice. Der går som regel en måneds tid, før det bliver registreret.
I bekræftelsen på opsigelsen, som du modtager fra os, vil det fremgå, at du kan forvente at blive kontaktet af kommende lejere for at fremvise lejemålet. Vi videregiver dit telefonnr. til potentielle lejere, således at du selv kan aftale et tidspunkt med dem. Såfremt du nægter at fremvise lejemålet, samt ikke reagerer på hverken vores eller potentielle lejeres henvendelser, vil vi varsle en fremvisning. Dette indebærer, at du skal sørge for adgang til det lejede, således at vi kan fremvise lejemålet til en eller flere potentielle lejere. Hvis du ikke reagerer på varslingen og ej heller sørger for adgang til det lejede, vil du som lejer være erstatningsansvarlig for det tab, som vi lider i form af tabt husleje.
Har du brug for oplysninger vedrørende indflytning, vedligeholdelse af lejemålet, fraflytning, slutrengøring, flytteopgørelse, huslejestigninger og/eller privatlivspolitik, kan du finde dem i kategorien Info til lejer.
Tilbage til forside.