Indflytning i lejebolig

Når det er aftalt, at du skal leje et lejemål hos os, vil vi fremsende en lejekontrakt, en husorden for området, en kontrakt med udveksling af emails, samt en faktura med indbetaling af depositum, forudbetalt leje m.m. Når vi har modtaget den underskrevne lejekontrakt, samt konstateret indbetalingen sender vi en kopi af lejekontrakten til dig.

Du vil efterfølgende blive indkaldt til et indflytningssyn, hvor du vil få udleveret nøglerne. Indflytningssynet bliver ikke altid afholdt på overtagelsesdagen, det kan både være tidligere eller senere. Dette kan skyldes helligdage eller for mange indflytninger på datoen.

Hvis du opdager fejl eller mangler i lejemålet, er det vigtigt, at du dokumentere dette senest 14 dage efter indflytningssynet, så der ikke opstår problemer ved senere fraflytning.

 

Når du flytter ind:

  Få det registreret hos postvæsenet og folkeregisteret.

  Få dit navn på postkassen, da postvæsenet ellers ikke har pligt til at aflevere posten.

  Sæt lås på eventuelle lofts- eller kælderrum.

  Fremsend eventuelle fejl eller mangler.

  Når du er flyttet ind skal flyttekasser, affald m.m. i forbindelse med indflytningen bortskaffes.